Om "Else Rønne Keramik"

  • Jeg har mit lille keramikværksted på min bopæl i Gedved. Jeg bruger rigtig mange timer i værkstedet, for når jeg arbejder med leret, så er jeg i nuet og tiden forsvinder for mig 😉
  • Jeg er oprindeligt læreruddannet fra 1994 og har gennem årene både i og udenfor mit arbejdsliv eksperimenteret med forskellige udtryk og materialer. Gennem de seneste 5-6 år har jeg genoptaget min passion for leret og dygtiggjort mig gennem kurser bl.a. på Århus Kunstakademi, hvor jeg også pt. har min gang på uddannelsen.
  • Jeg arbejder primært med formgivning af små og store brugsgenstande og vægter det enkle udtryk. Jeg arbejder også eksperimentelt, hvor tilgangen er mere fabulerende og derved opstår nye former. Herved udvikler jeg løbende mine produkter og søger hele tiden at kombinere den gode brugsting med et smukt og enkelt ydre

Jeg arbejder med to forskellige lertyper

  • Stentøj:

    • Stentøjsleret formgiver jeg på drejeskiven, hvor brugsgenstande som krus kopper, vaser mm. bliver til. Emnerne glaseres efterfølgende med brugsvenlige glasurer. Jeg bruger flere forskellige slags stentøjsler, lige fra den fine lyse ler til de mere grove typer som f.eks. ler med lavaprikker og chamotte og den grå lavaler 
  • Porcelæn:

    • Mine procelænsting er støbte. Dvs. at jeg arbejder med porcelænsleret i flydende form. Leret indfarves og hældes i støbeforme, som jeg har lavet i gips over egne drejede former fra drejeskiven. I efterbearbejdningen lader jeg ved nogle af tingene den udvendige del stå uden glasur. Efter en tur med vandslibningspapiret giver det en skøn mat og silkeblød overflade. 
  • Da alle mine ting er håndlavede vil to produkter aldrig være helt ens. Man må derfor regne med, at der ved serieprodukterne kan forekomme små variationer i form, farvenuance og størrelse.
Else _Rønne_FORSIDE Vaser stentøj
Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.